Sankt Hans er lige op over, og vi synes fra bestyrelsen, at det er højeste tid, at vi mødes igen.
Desværre kan vi pga. af reglerne ikke holde det i spejderhytten i Bangs i Østrig, men heldigvis er Strit så sød at lægge have til, så vi holder det i lidt mindre rammer end ellers.
Søndag den 20. juni 2021 kl. 16.00 mødes vi Im Gässle 16 i Vaduz. Der er sørget for mad og drikke, så I skal kun medbringe det gode humør.
Vi afholder det kun ved godt vejr, og tilmeldingen skal ske senest den 17. juni til Maise.
Meget stejl parkering er mulig hos Strit, ellers kan man parkere ved Hofkellerei, som er lukket om søndagen.
Det er ikke pligt, men i egen interesse bør vi overholde 3G (geimpft, getestet eller genesen).
Vi glæder os til stort fremmøde!
Hilsen bestyrelsen